Filmcentralen – Fokus på dokumentar

Formål med aktiviteten
Aktiviteten består af analyse af film samt flere små øvelser på Filmcentralen.

Ved at se film fra Filmcentralens materiale Fokus på dokumentar får eleverne et overblik over dokumentargenren og de fem dokumentariske fortælleformer. Elevernes blik på dokumentargenren skærpes gennem små øvelser og spørgsmål til udvalgte filmklip og der arbejdes med genrens fællestræk og hvordan den iscenesætter virkeligheden.

Da Filmcentralen-forløbet er meget omfattende foreslås det at udvælge og arbejde med nogle enkelte film, som bevæger sig inden for forskellige dokumentariske grundformer. Det kunne være: Vesterbro (observerende), Med døden til følge (klassisk) og Invisible (poetisk & observerende grundform).

Trin for trin​

a) Læreren læser som forberedelse side 1-6 i Fokus på dokumentar, for at få et overblik over materialet og dokumentargenren.

b) Læreren spørger eleverne, hvad de ved om dokumentargenren. Er TV-pejs dokumentar? Er Paradise Hotel dokumentar? Osv. Herefter gennemgås PowerPoint fra Fokus på Dokumentar for at skabe et overblik over genren.

c) Klassen gennemgår enkelte dokumentarfilm fra Fat om Dokumentar, ser klip fra udvalgte film og løser de tilhørende elevopgaver fra materialet. Evt. kan der afsluttes med en hel film, hvis tiden tillader det. Brug evt følgende koblinger:

  • S. 9 -11 i Fokus på Dokumentar, klip fra filmen Invisible (11 min) og disse elevopgaver.
  • S. 15-17 i Fokus på Dokumentar, klip fra filmen Vesterbro (58min) og disse elevopgaver.
  • S. 18-20 i Fokus på Dokumentar, klip fra filmen Med døden til følge (58min) og disse elevopgaver.