Hvad er gyserfilm?

Formål med aktiviteten
Alle film i gyserfilmbiblioteket er lavet af 14-17-årige elever på ungdomsfilmskolen Station Next. Ved at se andre unges film, motiveres eleverne ofte positivt i forhold deres egen produktion (”Sejt, det vil vi også gøre” eller ”Det kan vi sagtens gøre bedre”).

Som en del af aktiviteten skal eleverne diskutere genrekoder for gyserfilmen. Der er ikke nogen endelig facitliste for genren. Genrer er under konstant udvikling. Når eleverne senere skal på Filmlinjen.dk for at producere film møder de imidlertid et værktøj, der gennemgår mange af gysergenrens koder: http://filmlinjen.dk/studentfrontpage/vaerktoejer/effektive-gyserfilm/

Trin for trin
a) Se en gyserfilm

Eleverne skal starte med at se en gyserfilm i fællesskab. Vælg en fra gyserfilmbiblioteket, hvor alle filmene er lavet af andre unge:
Dødens seddel
Eleven
Dukken
Glasøjne
Lulu
Schh…
Stalker
Udstillingen

b) Diskuter genretræk
Eleverne går sammen i mindre grupper, og taler om den film, de har set

  • Hvad gør filmen til en gyserfilm? Noter minimum tre ting.
  • Hvad virkede særligt godt?
  • Var der noget, der ikke virkede så effektivt som gyser?

Genrer er et kategoriseringssystem, der bruges af både kunstskabere og publikum til at skabe en hurtig forståelse for en gruppe af værker, som har nogle fælles træk. For eksempel Netflix benytter sig meget af genrer (og de opfinder hele tiden nye undergenrer).

Som publikum har vi straks nogle bestemte forventninger til en film, når vi får at vide, at den er en western, en romantisk komedie eller en gyser.

Filmskabere må på den anden side forsøge at leve op til disse forventninger, når de påstår, at deres film tilhører en bestemt genre. Ellers bliver publikum skuffet. En genre giver dermed filmskaberen nogle bestemte rammer at arbejde indenfor. Disse rammer kaldes for genrekoder eller genretræk. Men det betyder ikke, at filmskaberen er helt låst. De fleste filmskabere fortolker genren på deres egen måde og tilfører den måske lidt nyt.

Som et eksempel er her genrekoderne for westernfilmen:

Handling: Handler ofte om nybyggeres kamp mod indianere, pengemænd eller kriminelle skurke. Ofte hævn-historier. Klassiske scener inkluderer skuddueller og indianerangreb.
Tid og sted: 2. halvdel af 1800-tallet i USA
Persongalleri/karakterer Cowboys, nybyggere, indianere, revolvermænd, guldgravere, sheriffer m.fl. Karakterer kan være baseret på historiske personer.
Locations Ørken, bjerge, prærie, ranch, saloon, sherifkontor, fængsel
Scenografi/rekvisitter Pistoler, geværer, pile, reb
Kostumer/sminke Hatte, støvler, veste, ansigtsmaling
Visuel stil Naturalistisk billedstil, evt. med øget farvemætning. Mange dagsoptagelser. Mange supertotalbilleder af landskaber, nærbilleder af filmens karakterer, frøperspektiv af helten
Lyddesign Musik: Ofte brug af (storladen) underlægningsmusik Lydeffekter: skud, slag Atmosfærelyd: vind, heste, kvæg
Klipning Oftest ligefrem klipning (ingen flash back) med det formål at guide publikum let gennem forståelsen af begivenhederne. Ingen mystik skabes. Heltens isolation understreges gennem klipningen.


c) Lav genrekoder for gyserfilm
Eleverne skal på baggrund af det, de allerede ved, udfylde et skema med genrekoder for gyserfilm.

Brug Genrekode-boardet.

Bagefter går eleverne sammen med en anden gruppe og sammenligner deres genrekoder. Er de samme genrekoder med? Hvilke genrekoder er stærkest?