SmåP – Radioreklame

Formål med øvelsen
Eleverne arbejder i aktiviteten med at producere en radioreklame ud fra et produkt, som de skal finde en fiktiv brug til. De indtaler speak i lydredigeringsprogrammet og vælger et passende stykke musik og lydeffekter. Derefter mixer de lydsporene, så de får en effektiv og velfungerende reklame, og eleverne får dermed en forståelse for de forskellige lag i en produktions lyd.
Trin for trin
a) Forberedelse

Læreren læser lærervejledningen til aktiviteten.
b) Eleverne producerer
Aktiviteten er selvinstruerende, så når læreren distribuerer linket til aktiviteten videre til eleverne, er det meningen, at eleverne selv kommer igennem aktiviteten. Du finder aktiviteten her.​
c) Evaluering
Læreren styrer efterfølgende en evaluering af spottene, hvor følgende spørgsmål kan indgå:
  • Kan I lide spottet, og hvorfor?
  • Hvem mener I, er målgruppe og hvor mener I, spottet egner sig til at blive spillet?
  • Hvordan virker de forskellige lag i lyden (speak, musik, lydeffekter)?